Status på anlægsarbejdet – forår 2026
Dato: 7. maj 2026
Der er fortsat god fremdrift på byggepladsen, og vi ved godt at arbejdet kan mærkes i hverdagen, og gør derfor en aktiv indsats for at planlægge arbejdet, så gener som støj, støv og tung trafik bliver så begrænsede som muligt. Vo– vi vander fx 3 gange dagligt, og har etableret ekstra overdække af jorden ved Bakkedraget.
Udgravning og jordkørsel
I starten af april blev vi færdige med at udgrave den sidste del af byggegruben. Jordankrene blev udført samtidigt, og det betyder at de mest omfattende jordarbejder nu er gennemført, og aktivitetsniveauet for denne del af arbejdet forventes derfor gradvist at blive mere roligt.
Bortkørsel af overskudsjord er i gang og fortsætter nogle uger endnu. Vi følger dette tæt, så kørslerne sker med fokus på sikker og rolig trafikafvikling.
Støbning
Betonarbejderne startede i begyndelsen af januar 2026, og her er der også fin fremdrift. I forbindelse med støbningerne har det været nødvendigt at søge dispensation for spærretiden et par gange i april, og en gang i maj. Det har fungeret fint, ikke mindst fordi der er blevet sat flagmænd ud til at dirigere betonlastbilerne ind på pladsen, og ud igen, som en ekstra sikkerhedsforanstaltning.
Støbning af bundplade april 2026 (Artelia)