Permanente transformere til nyt hovedkvarter godkendt
Dato: 7. maj 2026
I starten af april godkendte Gentofte Kommune placeringen af to permanente transformere til det nye hovedkvarter. Transformerne skal sikre en stabil elforsyning til både byggepladsen og den fremtidige drift.
De nye permanente transformere bliver placeret i samme område som den eksisterende transformer, der forsyner Kysthusene og P-kældrene i Tuborg Havnepark. De erstatter den midlertidige byggepladstransformer, som bliver nedtaget, når de permanente transformere er etableret.
De to permanente transformere ligner den midlertidige, og de udformes, leveres og opstilles af Nexel, som er service- og driftsselskab for Radius. Dialogen med Nexel er igangsat, efter kommunens beslutning om transformernes placering, og i den nærmeste fremtid bliver der afsat plads på grunden til etableringen.’
Vi beklager de gener, som arbejdet kan medføre, og informerer yderligere, når der er nyt om den videre etablering og tidspunktet for nedtagning af den midlertidige byggepladstransformer.