Ny ramme for Novo Nordisk Fondens aktiviteter
I Novo Nordisk Fonden arbejder vi på at skabe en ny arbejdsplads i Tuborg Syd. Læs mere om vores aktiviteter på Novo Nordisk Fondens hjemmeside her.
Her på denne side kan du læse om byggeriet i Tuborg Syd og følge med i projektets udvikling. Du kan stille spørgsmål til projektet på info@novonordiskfonden-hq.dk og tilmelde dig vores nyhedsbrev og sms-service, hvor vi orienterer naboer, hvis der opstår gener som støj og særlige kørsler.
Dronefilm juni 2025
Seneste nyt
Sommerstatus om spuns og site cover
Planen var, at der skulle trækkes spuns fra 6. juli og frem til cirka nu, men efter de første par ugers arbejde blev det tydeligt, at spunsen mange steder sad rigtig godt fast. Det er ikke usædvanligt, og så må man lægge en ny plan.
Dato 24. juli 2026
Nu er vi over halvvejs i juli, som har været en travl måned på byggepladsen.
Ændring i planerne for spunsarbejdet
Planen var, at der skulle trækkes spuns fra 6. juli og frem til cirka nu, men efter de første par ugers arbejde blev det tydeligt, at spunsen mange steder sad rigtig godt fast. Det er ikke usædvanligt, og så må man lægge en ny plan.
På grund af udfordringerne med at få spunsen op er det blevet besluttet, at størstedelen af den tilbageblevne spuns vil blive skåret ned i stedet for at blive trukket op. Nedskæringen af spuns er ikke støjende i samme grad som optrækningen, og det forventes derfor ikke, at den vil påvirke omgivelserne på samme måde som trækning af spuns.
Arbejdet med at skære spuns ned forventes påbegyndt i næste uge – uge 31 – og vil strække sig over et endnu ukendt antal uger, da det afhænger af, hvor mange mand der sættes på. En mindre del af den resterende spuns, primært mod syd, forventer vi dog fortsat at kunne trække, og det arbejde forventes igangsat cirka i uge 35-36 med en forventet varighed på cirka to uger.
Opsætning af site cover
Opsætningen af det store telt – kaldet et site cover – er kommet godt i gang. Teltet skal være med til at begrænse støj og støv fra byggepladsen, så arbejdet kan foregå så skånsomt som muligt for omgivelserne, og det skal også hjælpe os med at holde byggeriet i gang hen over efterår og vinter.
Den første etape står allerede færdig hen over den nordlige del af byggegruben, og i næste uge starter opsætningen af den anden etape – den, som vil dække den øst-vestvendte del af byggeriet. I den forbindelse vil der være behov for kortvarige omlægninger af færdslen på vej og cykelsti langs Bakkedraget. Læs mere om det her: Midlertidige vejspærringer i uge 31 — Nyt hovedkontor til Novo Nordisk Fonden
Midlertidige vejspærringer i uge 31
Arbejdet med at opsætte site coveret skrider planmæssigt frem.
I næste uge skal den ene af de to sitecover-ben, som står udenfor byggepladshegnet, sættes op ud over kørebane og cykelsti.
Dato 24. juli 2026
Arbejdet med at opsætte site coveret skrider planmæssigt frem.
I næste uge skal den ene af de to sitecover-ben, som står udenfor byggepladshegnet, sættes op ud over kørebane og cykelsti. Det drejer sig om benet, der er markeret med rødt på tegningen nedenfor.
På grund af dette arbejde vil der være afspærringer og omlægninger af trafikken lige rundt om arbejdszonen fra mandag morgen den 27. juli – onsdag den 29. juli, begge dage inklusive.
Læs mere om arbejdet med opsætning af site cover her: Site cover opsættes medio juli — Nyt hovedkontor til Novo Nordisk Fonden
Kontaktoplysninger i juli
Informationtelefonen holder lukket i juli, men mailen er til gengæld åben hele sommeren. Svartiderne vil kunne være lidt forlængede, men vi forventer at kunne svare indenfor 1 – 3 hverdage.
Tak for tålmodigheden og god sommer!
Dato 30. juni 2026
Juli er sommerferiemåned for mange, men byggeriet ligger ikke stille. Faktisk er vi godt i gang med en meget travl fase, så der bliver mange forskellige aktiviteter på pladsen, som vi allerede har:
Nedgravning af forsyningsledninger til bygningen (fra juli – september)
Optrækning af spuns rundt om byggegruben og ved kysten (fra juli – medio august)
Etablering af ny spuns til kystsikringsprojektet (fra medio juli og ca. 4 uger frem)
Opsætning af site cover, som kommer til at dække hele byggegruben, når det står færdigt (medio juli – medio august)
Flytning af byggepladshegn og omlægning af cykel- og fodgængersti (ultimo juni – medio august)
Etablering af den første af de to permanente transformere (ultimo juni – primo august)
Kommer der andre større aktiviteter på byggepladsen, vil vi som sædvanligt informere om det her på hjemmesiden.
Kontaktmuligheder i juli
Telefonen holder lukket i juli, men info-mailen er til gengæld åben hele sommeren. Svartiderne vil kunne være lidt forlængede, men vi forventer at kunne svare indenfor 1 – 3 hverdage.
Tak for tålmodigheden og god sommer!
Site cover opsættes medio juli
Medio juli begynder vi at sætte det såkaldte site cover op over byggegruben til det nye hovedkvarter. Et site cover er et stort telt, som hjælper os med at holde byggeriet i gang, også når vejret driller. Teltet er samtidig med til at begrænse støj og støv fra byggepladsen, så arbejdet kan foregå så skånsomt som muligt for omgivelserne.
Dato: 26. juni 2026
Medio juli begynder vi at sætte det såkaldte site cover op over byggegruben til det nye hovedkvarter. Et site cover er et stort telt, som hjælper os med at holde byggeriet i gang, også når vejret driller. Teltet er samtidig med til at begrænse støj og støv fra byggepladsen, så arbejdet kan foregå så skånsomt som muligt for omgivelserne.
Site coveret bliver sat op i tre etaper. Vi begynder med den del, der skal stå over den nordlige del af byggegruben. Teltet forventes at stå i cirka et år, mens hovedkvarteret tager form, og det bliver taget ned igen i tre etaper, efterhånden som bygningen bliver færdig.
Omlægning af cykel- og fodgængersti
På skitsen nedenfor, ved den blå markering, ses at to af site coverets “ben” kommer til at stå ude i cykel- og fodgængerstien. Derfor omlægges stien midlertidigt. Vi forventer, at det sker i slutningen af juli. Mens arbejdet står på, bliver stien midlertidigt afspærret. Vi informerer naturligvis nærmere, når vi kender de præcise detaljer.
Når teltet er sat op, og stien er omlagt, vil cykel- og fodgængerstien passere gennem teltet. Stien bliver naturligvis tydeligt adskilt fra byggepladsen med byggepladshegn, så man kan færdes trygt og sikkert på den rigtige side af hegnet.
Et svævende ben
Ved den røde markering vil der også være et “ben” ude over kørebanen. Detkommer dog ikke til at hvile på asfalten, men vil svæve 4,5 meter over kørebanen. På den måde vil der fortsat være plads til, at selv en lastbil kan køre under det. Når dette “ben” skal etableres,bliver det nødvendigt at afspærre vejen midlertidigt. Tidspunktet er endnu ikke fastlagt, men vi informerer selvfølgelig i god tid, når vi ved mere.
Ledningsarbejde på byggepladsen
Indkørslen til byggepladsen bliver spærret for kørende trafik d. 23. og 24. juni 2026, da der skal føres en regnvandsledning på tværs af vejen, på byggepladsens område.
Dato: 22. juni 2026
Indkørslen til byggepladsen bliver spærret for kørende trafik d. 23. og 24. juni 2026, da der skal føres en regnvandsledning på tværs af vejen, på byggepladsens område.
Spunsarbejde over sommeren
Arbejdet på byggeriet skrider godt frem, og en af de næste opgaver, entreprenøren LM Byg står over for, er at trække den spuns op, som blev sat ned, inden der blev gravet ud og støbt.
Dato: 22. juni 2026
Arbejdet på byggeriet skrider godt frem, og en af de næste opgaver, entreprenøren LM Byg står over for, er at trække den spuns op, som blev sat ned, inden der blev gravet ud og støbt. Der skal også trækkes spuns op og nedvibreres spuns nede ved kysten for at kunne etablere kystsikringen. Det står kystsikringsentreprenøren CG Jensen for.
Spunsen trækkes op, fordi den kan genbruges, og det er godt for miljøet og for byggeriets overordnede bæredygtighedsregnskab. Spuns er nemlig lavet af stål, og det er noget af det, der vejer tungest i regnskabet.
Nogle steder kan man imidlertid ikke trække spunsen op, fx hvis den er boltet sammen i et hjørne. Her skæres spunsen over nede i jorden og efterlades, men der arbejdes på, at det er så lidt stål som muligt, der efterlades i jorden.
Tidsplan
Arbejdet med at trække spunsen op rundt om bygningen starter efter planen 6. juli 2026.
Nede ved kysten starter spunsarbejdet lidt tidligere – nemlig ca. 1. juli 2026.
Arbejdet med nedvibrering af spuns til kystsikringen, starter i forlængelse af arbejdet med at trække den gamle spuns op, dvs. fra ca. 20. juli, afhængigt af om arbejdet skrider frem som forventet.
I alt kommer arbejdet med at trække spuns rundt om bygningen og ved kysten, og sætte ny spuns ved kysten at vare ca. 1,5 måned.
Da trækning og nedvibrering af spuns er karakteriseret som særligt støjende arbejde, vil det foregå mellem 8.00 og 16.00, mens andre opgaver på byggepladsen fortsat vil finde sted mellem 7.00 og 18.00.
Kystsikringsprojektet går ind i den næste fase
Arbejdet med kystsikringen går nu for alvor i gang. Derfor etableres en sikkerhedszone i vandet udfor byggepladsen, hvor adgang er forbudt, dvs. både svømning, sejlads og andre aktiviteter.
Det afspærrede område afgrænses af et gult tov ude i vandet
Dato: 18. juni, 2026
Arbejdet med kystsikringen går nu for alvor i gang. Derfor etableres en sikkerhedszone i vandet udfor byggepladsen, hvor adgang er forbudt, dvs. både svømning, sejlads og andre aktiviteter.
Det afspærrede område afgrænses af et gult tov ude i vandet, som det fremgår af nedenstående skitse.
Afspærringen vil blive etableret ca. 22. juni, og taget ned medio oktober 2026.
Badebryggen vil fortsat kunne benyttes.
Spørgsmål og svar
-
De seneste år er fonden vokset, og der er ikke længere plads i vores eksisterende hovedkvarter på Tuborg Havnevej 19.
-
Fondens medarbejdere arbejder løbende med projekter og initiativer, der bidrager til at fremme menneskers sundhed og samfundets og planetens bæredygtighed. Du kan læse mere om fondens arbejde og indsatsområder på vores hjemmeside, novonordiskfonden.dk
-
Fondens medarbejdere vil parkere i det eksisterende, underjordiske parkeringsanlæg ved siden af Saxo Bank på Philip Heymans Alle.
-
Servicevejen er placeret her, fordi trafikanalyser viser, at det er den mest sikre løsning ift. cyklister og fodgængere. Ved at anlægge vejen her undgår man at krydse den dobbeltrettede cykelsti, der bl.a. fungerer som skolevej til Hellerup Skole.
-
Vi vil forsøge at holde adgangen til badebryggen åbent så meget som muligt (via stien i det nordøstlige hjørne tæt ved Kysthus III). Den øvrige del af kystområdet vil være afspærret i hele byggeperioden.
-
Fra bygningerne og ned mod Øresund anlægger vi et offentligt tilgængeligt kystlandskab med variation i terræn, forskellige typer planter og små træer, offentlig badebro og badebrygge og en lille stenstrand. Der er planlagt en offentlig vandresti langs kysten.
-
For at øge biodiversiteten er det vigtigt med en varieret beplantning med træer og buske, da dette understøtter levesteder for mange dyr. Derudover forbedrer større træer mikroklimaet, ved at skabe ly, læ og skygge.
-
Naboerne vil opleve en del gener fra det store byggeri frem til 2028: Støv, støj, trafik mm. Vi arbejder på at minimere generne mest muligt og varsle naboer og andre i god tid.
Vi har en sms-tjeneste, hvor vi orienterer naboer om forventede gener.
-
Vi forventer, at bygningerne og kystområdet er færdigt i slutningen af 2027 og tages i brug af fondens medarbejdere i starten af 2028.
-
Hvis du har andre spørgsmål til byggeriet, kan du skrive til info@novonordiskfonden-hq.dk
Vi bestræber os på at svare i løbet 3 dage.