Omlægning af fortov og cykelsti

Dato 5. august 2026 (opdateret 6. august)

Fredag den 7. august og tirsdag den 11. august skal de sidste to ben til sitecoveret etableres uden for byggepladshegnet. Derfor omlægges trafikken for cyklister og fodgængere, og det bliver også nødvendigt at spærre vejen midlertidigt i løbet af de to dage. Afspærringerne vil være meget kortvarige og kun mens sitecover-elementerne løftes med kran på plads ude i vejarealet.

Forberedelserne til arbejdet er allerede i gang.

Som det fremgår af skitsen nedenfor, vil cykelstien og fortovet i forbindelse med omlægningen blive ført gennem en tunnel under sitecoveret. Samtidig vil byggepladshegnet blive flyttet. Dette vil først være helt på plads om nogle uger.

I forbindelse med omlægningen er vi nødt til at demontere de eksisterende lyspullerter. Der bliver i stedet opsat LED-lyskæder, så fodgængere og cyklister fortsat kan færdes sikkert. Lysforholdene vil blive kontrolleret, når omlægningen er færdig.

Omlægningen af gang- og cykelstien vil vare, indtil sitecoveret nedtages om cirka et år.

Fokus på skolebørnene

Fredag den 7. august og tirsdag den 11. august vil der blive indsat flagmænd, som skal dirigere trafikken og sørge for alle trafikanters sikkerhed, når de to ben skal sættes ned med kran.
Vi vil især have fokus på skolebørnene, der vender tilbage til Hellerup Skole efter sommerferien netop disse dage.

Kør forsigtigt og tag hensyn

Der vil blive skiltet som vist på skitsen ovenfor, men vi opfordrer alle til at tage hensyn til hinanden – især her i begyndelsen, hvor man skal vænne sig til de nye forhold.

Forrige
Forrige

Spærretiden er ændret

Næste
Næste

Sommerstatus om spuns og site cover