Ny adgangsvej til badebryggen og lukning af kyststien mod syd
Dato: 23. juni 2025
Den 24. juni er NCCs arbejde med Kysthus 3 overstået, og dermed åbnes adgangen til badebryggen fra nordøst-siden. Samtidig lukkes kyststien mod syd.
Kyststien mod syd, der indtil nu har været adgangsvej til badebryggen, lukkes, og byggepladshegnet rykkes helt ud til kystlinjen. Afspærringen af stien mod syd sker næsten helt nede ved forbindelsen til cykel- og gangstien mod Svanemøllebugten.
Afspærringen vil formentlig være gældende i hele byggeperioden og skyldes, at vi har brug for at kunne arbejde i hele området ned til kysten, hvor der skal etableres kystlandskab mm.
Adgang til badebryggen vil hermed kun være mulig fra den nordøstlige side ved Kysthus III.