Cykel- og gangsti ud for Bakkedraget afspærres
Dato: 20. juni 2025
Tirsdag den 24. juni og 14 dage frem afspærres cykel- og gangsti ud for Bakkedraget, og man skal benytte en alternativ rute.
Fra tirsdag den 24. juni til 8. juli 2025 skal vi foretage omkobling af en stor spildevandsledning i forbindelse med byggemodning til Novo Nordisk Fondens projekt i Tuborg Syd.
Det betyder desværre, at vores entreprenør er nødt til at afspærre cykel- og gangstien ud for Bakkedraget i perioden, hvor arbejdet med omkoblingen står på.
Cyklister og fodgængere vil i denne periode blive omdirigeret til stien, der løber rundt om Bakkedraget.
Vi beklager ulejligheden, som dette arbejde medfører.