Lys på byggepladsen
Dato: 30. september 2025
Den mørke tid er på vej. Af hensyn til sikkerheden på byggepladsen tænder vi mere lys på byggepladsen fra 1. oktober.
En af de pligter, vi har som bygherre, er at skabe sikre køreveje og arbejdsforhold for håndværkerne. Det indebærer bl.a. ifølge arbejdsmiljølovgivningen, at vi har lys på byggepladsen i den mørke tid.
Mange håndværkere kommer til pladsen allerede fra kl. 6 inden arbejdet for alvor går i gang kl. 7. Derfor er der behov for lys fra tidlig morgen, så håndværkerne kan komme sikkert frem til skurvognen.
Fokus på at undgå lysgener
Vi har fået flere henvendelser vedr. lysgener og er opmærksomme på, at lyskeglerne skal vende væk fra naboerne. Lysgener vil dog ikke helt kunne undgås. Vi beklager meget.