Dispensation for spærretid

Dato: 17. marts, 2026

Opdatering: Køreruten i spærretiden bliver ad Dessaus Boulevard og ikke som tidligere oplyst ad Philip Heymans Allé.

Onsdag den 18. marts 2026 markerer en milepæl, når vi går i gang med at støbe bygningens bundplade. Det skal helst ske i en jævn proces uden pauser for at få den bedste kvalitet. Det betyder, at der dagen igennem vil skulle køre mange lastbiler med beton til byggepladsen.

Arbejdet med støbningen startes med klargøring af to betonpumper, og tilkørsel af beton inden spærretiden kl. 7.30 – 8.30. Disse lastbiler forlader først byggepladsen igen efter kl. 8.30.

Fra kl. 8.30 og resten af dagen vil der køre ca. 8 betonlastbiler i timen til og fra byggepladsen.

For at undgå pauser i støbningen har vi søgt og fået dispensation fra Gentofte Kommune for eftermiddagsspærretiden, dvs. at vi mellem kl. 14.00 – 15.00 den 18. Marts 2026 (og kun denne dag) har tilladelse til at køre med betonbilerne til og fra byggepladsen ad Dessaus Boulevard.

Dette forventer vi vil gøre det muligt at være færdige med støbningen ca. kl. 18.00.  

Ryvangs Allé bliver dagen igennem ventezone for betonlastbilerne, så vi begrænser de gener for trafikken, som ventende lastbiler ville kunne udgøre, mest muligt.  Der bliver desuden sat flagmand/-mænd ud for at sikre trafikken - og især de bløde trafikanter, når lastbilerne skal ind og ud fra byggepladsen.

Flagmænd dirigerer trafik ind og ud fra byggepladsen

Vi beklager på forhånd de gener, dette må give, men ser frem til at tage nogle vigtige skridt fremad i byggeriet.

Næste
Næste

Bortkørsel af jord giver øget trafik fra uge 12