Borerig flytter til ny placering
Dato: 20. marts 2026
Den store borerig, som siden starten af februar har været placeret syd for byggegruben, hvor den har udført boring ned i 130 m dybde til bygningens kommende varme- og kølingssystem, flytter i næste uge til et område nordøst for byggegruben.
Fra mandag går boringen i gang. Arbejdet omkring boreriggen foregår mellem 7.00 og 18.00, men der bores kun mellem 8.00 og 16.00, da arbejdet er karakteriseret som ’særligt støjende’.
Vi forventer, at der bores i ca. 10 dage, fordelt over en periode på de næste 4–5 uger, så boreriggen bliver sandsynligvis færdig med arbejdet i uge 16, hvorefter den vil blive kørt væk.
Borerig ved byggegruben, marts 2026 (Artelia)