Ny ramme for Novo Nordisk Fondens aktiviteter
I Novo Nordisk Fonden arbejder vi på at skabe en ny arbejdsplads i Tuborg Syd. Læs mere om vores aktiviteter på Novo Nordisk Fondens hjemmeside her.
Her på denne side kan du læse om byggeriet i Tuborg Syd og følge med i projektets udvikling. Du kan stille spørgsmål til projektet på info@novonordiskfonden-hq.dk og tilmelde dig vores nyhedsbrev og sms-service, hvor vi orienterer naboer, hvis der opstår gener som støj og særlige kørsler.
Dronefilm juni 2025
Seneste nyt
Tilkørsel af beton til støbning
I dag, fredag 6. marts, opstarter LM Byg støbning af væggene i den nordlige del af byggegruben. Der ankommer derfor en betonpumpe og 5 betonlastbiler hen over dagen.
Bortkørsel af jord
Fra denne uge (uge 9) starter opgravning og bortkørsel af jord fra byggegruben.
Jorden sorteres i bunker til forskellige jordmodtagere og lægges midlertidigt på den asfalterede plads, hvorfra lastbiler henter det og kører det væk.
Klargøring til kraner kan give trafikgener
I denne uge (uge 4) gøres der klar til etablering af kraner på byggepladsen. Der køres derfor grus til pladsen, som skal bruges som fundament for de første to kraner ud af i alt tre, som sættes op i næste uge (uge 5). Tilkørslen af grus kan betyde, at trafikken i rundkørslen bliver påvirket, men der bliver sat en flagmand ud for at sørge for sikkerheden og guide trafikanterne, mens arbejdet står på.
Etablering af opdriftsankre starter i uge 4
Nu er betonentreprenøren LM Byg gået i gang med at forberede støbningen af bundpladen af beton, som udgør en væsentlig del af fundamentet for huset. I den forbindelse skal der etableres såkaldte opdriftsankre, som sikrer, at bundpladen forbliver på sin plads under det videre byggeri og i hele bygningens levetid.
Julefreden sænker sig - men mailen er åben
Nu står julen for døren og julefreden sænker sig også over byggepladsen. Der bliver stadig, i dagene op til jul, taget jordprøver og installeret skurvogne, men fra den 23. december og frem til 5. januar vil der være minimal aktivitet på pladsen.
Spørgsmål og svar
-
De seneste år er fonden vokset, og der er ikke længere plads i vores eksisterende hovedkvarter på Tuborg Havnevej 19.
-
Fondens medarbejdere arbejder løbende med projekter og initiativer, der bidrager til at fremme menneskers sundhed og samfundets og planetens bæredygtighed. Du kan læse mere om fondens arbejde og indsatsområder på vores hjemmeside, novonordiskfonden.dk
-
Fondens medarbejdere vil parkere i det eksisterende, underjordiske parkeringsanlæg ved siden af Saxo Bank på Philip Heymans Alle.
-
Servicevejen er placeret her, fordi trafikanalyser viser, at det er den mest sikre løsning ift. cyklister og fodgængere. Ved at anlægge vejen her undgår man at krydse den dobbeltrettede cykelsti, der bl.a. fungerer som skolevej til Hellerup Skole.
-
Vi vil forsøge at holde adgangen til badebryggen åbent så meget som muligt (via stien i det nordøstlige hjørne tæt ved Kysthus III). Den øvrige del af kystområdet vil være afspærret i hele byggeperioden.
-
Fra bygningerne og ned mod Øresund anlægger vi et offentligt tilgængeligt kystlandskab med variation i terræn, forskellige typer planter og små træer, offentlig badebro og badebrygge og en lille stenstrand. Der er planlagt en offentlig vandresti langs kysten.
-
For at øge biodiversiteten er det vigtigt med en varieret beplantning med træer og buske, da dette understøtter levesteder for mange dyr. Derudover forbedrer større træer mikroklimaet, ved at skabe ly, læ og skygge.
-
Naboerne vil opleve en del gener fra det store byggeri frem til 2028: Støv, støj, trafik mm. Vi arbejder på at minimere generne mest muligt og varsle naboer og andre i god tid.
Vi har en sms-tjeneste, hvor vi orienterer naboer om forventede gener.
-
Vi forventer, at bygningerne og kystområdet er færdigt i slutningen af 2027 og tages i brug af fondens medarbejdere i starten af 2028.
-
Hvis du har andre spørgsmål til byggeriet, kan du skrive til info@novonordiskfonden-hq.dk
Vi bestræber os på at svare i løbet 3 dage.