Boringer til bygningens varme- og kølingsystem

Dato: 2. februar 2026

I denne uge starter arbejdet med at udføre to meget dybe boringer på byggepladsen. De to boringer skal supplere de boringer som blev gennemført i sommeren 2025 (se nyheden om disse boringer her: Borerig flytter til ny placering ved Tuborg Havnepark — Nyt hovedkontor til Novo Nordisk Fonden)

Nu skal der, som det hele tiden har været planen, udføres to yderligere boringer, en boring syd for byggegruben og en boring nordøst for byggegruben. Boringerne skal være 130 m. dybe, så der skal en stor såkaldt borerig til at gøre arbejdet.

I uge 6 klargøres området for den første boring, her vil vi planere terræn, udlægge jernplader og stille udstyret op, som fx containere, kran og borerig. Dette arbejder tager ca. 3 - 4 dage.

Når dette er på plads, går boringen i gang.

Den sydlige boring udføres i perioden fra uge 6 - 10 og den nordøstlige boring fra uge 10 - 14. Når vi er færdige med boringerne, vil der være en periode hvor vi tester boringerne og sikrer at alt er i orden, og vi forventer at arbejdet med boringerne er overstået i uge 14.

Støj fra boreriggen

Boreriggen støjer, når den borer, støjen svarer til en lastbil der kører, eller en kompressor. Der bores imidlertid ikke konstant i de 4 – 5 uger som hver boring er planlagt til at vare. Først bores i ca. 3 dage, og så efter en pause igen 5 – 7 dage. Dvs. i alt ca. 10 dage.

Arbejdet er karakteriseret som ’særligt støjende’ dvs. at selve borearbejdet kun finder sted mellem kl. 8.00 og 16.00 på hverdage.

Forrige
Forrige

Bortkørsel af jord

Næste
Næste

Klargøring til kraner kan give trafikgener