17. - 20. juni opsætter vi vibrationsmålere og laver fotoregistrering
Dato: 13. juni 2025
Vi opsætter vibrationsmålere og laver fotoregistrering af bygninger, der ligger tæt på spunsningsområdet.
I slutningen af juni går vi i gang med at vibrere spunsjern i jorden. Det kan både støje og give vibrationer gennem jorden. Vibrationer kan typisk mærkes ved at kaffekopper og lignende klirrer.
Vibrationsmålere
Fredag den 20. juni bliver der opsat vibrationsmålere, som aktiverer en alarm, hvis vibrationsniveauet overstiger grænseværdien. Vibrationsmålerne gemmer desuden en log, så man altid kan gå tilbage i tiden og se vibrationsniveauerne. Vibrationsmåleren bliver opsat på ydersiden af bygningerne.
Måling af vibrationer sker primært for at kunne stoppe arbejdet med spunsning i tide, hvis grænseværdierne overskrides.
Det er en vibrationsmåler, som vist på billedet, der bliver sat op. Den måler 15 x 13 x 9 cm.
Fotoregistrering
Før spunsningen går i gang, bliver der taget billeder af bygningerne udefra, så man ved mistanke om skader kan se, hvordan bygningerne så ud før spunsningen.
Fotoregistrering udføres tirsdag den 17. juni og onsdag den 18. juni.
Omfattede bygninger
Opsætning af vibrationsmålere og fotoregistrering bliver foretaget på bygninger, der ligger under 50 meter fra spunsningsområdet. På billedet er vist, hvilke bygninger der er omfattet.