Vi pumper og pumper
Dato 18. november 2025
I de sidste dage har der været gang i en pumpe placeret ved byggegruben tæt på Tuborg Havnepark. Det skyldes, at der i forbindelse med udgravningen af byggegruben er begyndt at sive vand ud fra jorden og ned i bunden af byggegruben, og det udgør en udfordring for fremdriften på gravearbejdet.
Der arbejdes på at stoppe indsivningen, men indtil det lykkes, er vi nødt til at pumpe vandet væk. Desværre siver vandet både dag og nat, og pumpen kører derfor også i døgndrift.
Vi forventer at have en afklaring på situationen i løbet af de nærmeste dage, så pumperne kan nøjes med at være i brug i ny og næ, og ikke som nu, hele tiden.
Vi beklager naturligvis de gener, det giver for jer, der bor tæt på pumpen.