Dispensation for spærretiden 12. juni

Dato: 8. juni 2026

Kommunen har givet dispensation for kørsel med lastbiler i spærretiden fredag den 12. juni 2026.

Årsagen er støbning af dækket over kælderen i bygningens øst-vest vendte del. Det vil være en støbning, der er næsten lige så stor som bundpladestøbningerne gennemført i april og maj, og det kan vi ikke nå indenfor almindelig arbejdstid, hvis vi ikke kan køre beton til jævnt gennem hele dagen.

Vi har derfor søgt og fået dispensation til at køre til og fra byggepladsen hele dagen. Vi forventer derfor at kunne være færdige med støbningen senest kl. ca. 18.00. 

Vi kommer til at have 2 betonpumper i gang ad gangen, og der vil køre ca. 8 lastbiler i timen til pladsen med beton til disse to pumper.

Betonlastbilerne kommer, som ved de tidligere støbninger, til at have ventezone på Ryvangs Allé.

Der bliver desuden sat flagmænd ud til dirigering af trafikken i spærretiden. Én flagmand ved indkørslen til byggepladsen på Philip Heymans Alle, én ved fodgængerfeltet på Dessaus Boulevard og én i rundkørslen, for at sikre en god og sikker trafikafvikling for alle - og især de bløde trafikanter ved skolen.

Næste
Næste

Ændrede adgangsforhold til Badebryggen