Det sidste spunsarbejde er i gang
Dato: 8. september 2026
På byggepladsen er entreprenørerne fra CG Jensen i gang med den sidste del af spunsarbejdet på kystsikringsprojektet. Arbejdet består i at slå spuns ned, og det kan både høres og mærkes i området. Spunsarbejdet må foregå mellem kl. 8.00 og 16.00, og entreprenøren forventer at blive færdig med denne del i løbet af ugen.
I næste uge skal en anden af entreprenørerne på pladsen, LM Byg, trække spuns op ved cykelrampen på den sydlige del af byggepladsen. Arbejdet forventes afsluttet i løbet af uge 38, men tidsplanen afhænger af, hvor let spunsen er at få op igen. Også dette arbejde må kun foregå mellem kl. 8.00 og 16.00.