Ny ramme for Novo Nordisk Fondens aktiviteter

I Novo Nordisk Fonden arbejder vi på at skabe en ny arbejdsplads i Tuborg Syd for vores medarbejdere og deres mange aktiviteter. Vores ambition er at skabe et byggeri af høj arkitektonisk kvalitet i et smukt, biodivers kystlandskab.

Her på siden kan du læse om byggeriet og følge med i projektets udvikling. Du kan stille spørgsmål til projektet på info@novonordiskfonden-hq.dk og tilmelde dig vores nyhedsbrev og sms-service, hvor vi orienterer naboer, hvis der opstår gener som støj og særlige kørsler.

Dronefilm juni 2025

Seneste nyt

Kasper Egeberg Kasper Egeberg

Borerig flytter til ny placering ved Tuborg Havnepark

Frem til september skal der bores to steder på byggegrunden for at etablere varme og køling til de nye bygninger (opdateret 19. juni).

Dato: 4. juni 2025 (opdateret 19. juni)

Frem til september skal der bores to steder på byggegrunden for at etablere varme og køling til de nye bygninger.

For at etablere varme/køl under de nye bygninger, skal vi foretage dybdeboringer. Der kommer en borerig, som skal bore to forskellige steder på byggegrunden.

Borerig flytter
Den første boring er nu afsluttet og hele boreriggen flytter til en ny placering, tættere ved Tuborg Havnepark 2-4 (område 2 på billedet).

Stien afspærres og der sættes pladehegn op
I forbindelse med at vi etablerer boreområde 2, bliver en del af stien i nord afspærret. Vi opsætter et pladehegn ud mod Tuborg Havnepark, da dette vil reducere støjgenerne for beboerne.

Områder hvor der bores

Tidsplan for boring (cirka-datoer)

  • 4. juni – klaring af område og opsætning af byggehegn

  • 23. juni – boring går i gang

  • 7. juli – borearbejdet afsluttes og borerig fjernes

  • 7. juli – pumpeforsøg sættes i gang. Det støjer ikke, og boreområdet bliver mindre, så stien i nord formentlig bliver tilgængelig igen.

  • slut august – pumpeforsøg afsluttes.

Støj fra boremaskinen
Boreriggen vil stå på område 2 i ca. 4-5 uger og støje svarende til en lastbil og en kompressor. Det er dog kun selve borearbejdet, der larmer, og vi borer kun ca. 2 uger pr. boring. Helt tæt på maskinen kan lyden nå op mod 95 db.

Det mest støjende borearbejde er inddelt i 2 faser.

  1. Første fase hvor der skal bores ca. 20-30 meter ned og fores med stålrør. Det tager ca. 3 dage

  2. Efter fase 1 vil der være en pause på nogle dage, hvorefter der bores videre ned. Afhængigt af forholdene i jorden vil det tage ca. 5-7 dage.

Vi bestræber os på, at den støjende del vender væk fra beboelse.

Billede af borerig
Læs mere
Kasper Egeberg Kasper Egeberg

Jordbunker på byggeområdet

Resten af 2025 vil der opstå jordbunker forskellige steder på byggeområdet. Forurenet jord bliver kørt væk med det samme eller overdækket med presenninger.

Dato: 2. juni 2025

Resten af 2025 vil der opstå jordbunker forskellige steder på byggeområdet. Forurenet jord bliver kørt væk med det samme eller overdækket med presenninger.

Ren jord
Vi laver udgravninger på byggeområdet, som medfører, at der opstår jordbunker. Jordbunkerne består som udgangspunkt af ren jord, og disse bunker transporteres væk med jævne mellemrum.

Dog vil vi også oplagre jord, der senere skal bruges i opbygning af landskabsprojektet.

Forurenet jord
Når vi udgraver forurenet jord, bliver jorden kørt væk med det samme eller oplagret med presenning over.

Forklassificering af jorden
Vi har lavet forklassificering af jorden på byggepladsen. Det betyder, at vi har en god viden om, hvor forurenet jorden er og dermed, hvordan den skal behandles korrekt.

Støvgener
Hvis vi opbevarer jord på byggepladsen, bliver overfladen enten klappet hård, eller den bliver overdækket for at undgå støv.

Vi har desuden en vandvogn på byggepladsen, som holder vejene våde for at undgå støvgener. Under selve gravearbejdet kan det dog godt støve.

Læs mere
Kasper Egeberg Kasper Egeberg

Trådhegn langs byggefelt ud mod Kysthus 3

Vi sætter trådhegn op mellem Novo Nordisk Fondens og Danicas byggefelter i området omkring Kysthus 3.

Dato: 23. maj 2025

Vi sætter trådhegn op mellem Novo Nordisk Fondens og Danicas byggefelter i området omkring Kysthus 3.

Vi bestræber os på at bruge trådhegn, som ikke blokerer for udsigten, de fleste steder rundt om byggepladsen. Pladehegn bruger vi fortrinsvist, når byggearbejdet kommer så tæt på hegnet, at der i forhold til støvgener og sikkerhed er brug for at lukke helt af.

Læs mere
Kasper Egeberg Kasper Egeberg

Adgang til badebryggen

Slut juni forventes NCCs arbejde med Kysthus 3 overstået. Når det sker, bliver der adgangen til badebrygge fra nordøst-siden.

Dato: 21. maj 2025

Slut juni forventes NCCs arbejde med Kysthus 3 overstået. Når det sker, bliver der adgangen til badebrygge fra nordøst-siden.

Når byggehegnet ved Kysthus 3 fjernes bliver der igen adgang til badebryggen fra stien, der fører til Kysthus 3. Vi forventer, at det sker ultimo juni 2025.

Adgang til badebryggen

Adgang fra syd
Grusstien, der løber langs vandkanten fra Svanemøllebugten til badebryggen, er lige nu tilgængelig for offentligheden. På et tidspunkt bliver det dog nødvendigt at sætte hegn op helt ud til vandet og dermed lukke stien. Vi kan ikke sige præcist, hvornår stien lukkes, men det bliver oplyst her på websitet, så snart vi ved besked.

Læs mere
Kasper Egeberg Kasper Egeberg

Hegn langs byggeplads rykkes og asfalt fjernes

19. maj rykkes byggepladshegnet langs Tuborg Strandeng og foran Bakkedraget, så det følger matrikelgrænsen og et stor asfaltområde fjernes inde på byggeområdet.

Dato: 16. maj 2025

19. maj rykkes byggepladshegnet langs Tuborg Strandeng og foran Bakkedraget, så det følger matrikelgrænsen og et stor asfaltområde fjernes inde på byggeområdet.

Vi går nu for alvor i gang med at klargøre byggepladsen, hvilket betyder mere aktivitet, flere mennesker og støtte maskiner.

Byggepladshegn rykkes og bygges som pladehegn
Det nuværende byggepladshegn langs Tuborg Strandeng og foran Bakkedraget, som består af en blanding af trådhegn og pladehegn, bliver rykket tættere mod cykelstien, så det følger matrikelgrænsen. Hegnet bliver rykket omkring 1-2 meter ud.

Den nordlige del af hegnet fra Tuborg Bakkedrag bliver desuden udført som pladehegn hele vejen. Det skyldes, at vi skal arbejde helt tæt på hegnet, og et pladehegn beskytter bedre mod støv og lignende.

Arbejdet med at rykke hegnet udføres fortrinsvist inde fra pladsen og vil ikke være specielt støjende.

Placering af byggepladshegn

Asfalt fjernes
En større område mod nord tæt ved Tuborg Havnepark 2-4 skal have asfaltbelægningen fjernet. Dette arbejde kan medføre støj.

Øget aktivitet til ledningsomlægning
Entreprenøren går i gang flere steder på pladsen med ledningsomlægning. Det består mest af gravearbejde, men der kan forekomme støj.

Læs mere
Kasper Egeberg Kasper Egeberg

Brostensareal ved Phillip Heymans Alle fjernes

15. maj går vi i gang med at fjerne chaussesten fra arealet ved Phillip Heymans Alle. Samtidige ryddes der op i området ved den tidligere salgspavillon.

Dato: 14. maj 2025

15. maj går vi i gang med at fjerne chaussesten fra arealet ved Phillip Heymans Alle. Samtidige ryddes der op i området ved den tidligere salgspavillon.

Området bliver en del af det kommende landskab. Samtidig bliver der plads til at etablere den nye sti, som ligger en smule længere mod nord end den nuværende.

15. maj går vi i gang med at fjerne chaussesten, og der vil derfor være håndværkere og lastbiler til stede i området. Vi forventer at arbejdet vil løbe frem til den 23. maj.

Kortvisning hvor brosten fjernes

Oprydning ved den tidligere salgspavillon
Den tidligere salgspavillon blev fjernet for et par uger siden, men der er fortsat rester af fundamentet, asfaltvej og nøddesten. Disse ting bliver også fjernet, så området er klar til andet arbejdet.

Læs mere
Kasper Egeberg Kasper Egeberg

Droneflyvning over Tuborg Syd

Fredag den 9. maj filmes byggegrunden med drone

Dato: 7. maj 2025

Fredag den 9. maj filmes byggegrunden med drone

Vi er i gang med at lave video, der viser byggepladsen og placeringen af de kommende bygninger og udformningen af kystområdet. Fredag den 9. maj ml. kl. 9 og 15 laver vi optagelse med drone, og der vil derfor kunne ses og høres en drone i området.

Droneflyvningen foretages af en professionel dronefotograf, der har de relevante og nødvendige dronecertifikater.

Læs mere

Spørgsmål og svar

  • De seneste år er fonden vokset, og der er ikke længere plads i vores eksisterende hovedkvarter på Tuborg Havnevej 19.

  • Fondens medarbejdere arbejder løbende med projekter og initiativer, der bidrager til at fremme menneskers sundhed og samfundets og planetens bæredygtighed. Du kan læse mere om fondens arbejde og indsatsområder på vores hjemmeside, novonordiskfonden.dk

  • Fondens medarbejdere vil parkere i det eksisterende, underjordiske parkeringsanlæg ved siden af Saxo Bank på Philip Heymans Alle.

  • Servicevejen er placeret her, fordi trafikanalyser viser, at det er den mest sikre løsning ift. cyklister og fodgængere. Ved at anlægge vejen her undgår man at krydse den dobbeltrettede cykelsti, der bl.a. fungerer som skolevej til Hellerup Skole.

  • Vi vil forsøge at holde adgangen til badebryggen åbent så meget som muligt (via stien i det nordøstlige hjørne tæt ved Kysthus III). Den øvrige del af kystområdet vil være afspærret i hele byggeperioden.

  • Fra bygningerne og ned mod Øresund anlægger vi et offentligt tilgængeligt kystlandskab med variation i terræn, forskellige typer planter og små træer, offentlig badebro og badebrygge og en lille stenstrand. Der er planlagt en offentlig vandresti langs kysten.

    >> Læs mere om landskabet

  • For at øge biodiversiteten er det vigtigt med en varieret beplantning med træer og buske, da dette understøtter levesteder for mange dyr. Derudover forbedrer større træer mikroklimaet, ved at skabe ly, læ og skygge.

  • Naboerne vil opleve en del gener fra det store byggeri frem til 2028: Støv, støj, trafik mm. Vi arbejder på at minimere generne mest muligt og varsle naboer og andre i god tid.

    Vi har en sms-tjeneste, hvor vi orienterer naboer om forventede gener.

    Tilmelding til sms-tjenesten her

  • Vi forventer, at bygningerne og kystområdet er færdigt i slutningen af 2027 og tages i brug af fondens medarbejdere i starten af 2028.

  • Hvis du har andre spørgsmål til byggeriet, kan du skrive til info@novonordiskfonden-hq.dk

    Vi bestræber os på at svare i løbet 3 dage.